William Heinesens musikalske skælmeroman er komponeret som en klassisk symfoni i fire satser. Her præsenteres de romantiske, naive og umådeholdne spillemænd, deres venner og fjender i århundredeskiftets Thorshavn. Romanen er en beruselse i livet, erotikken og døden - og i de mangfoldige sidetemaer, vi forundres over i tilværelsen.

Christoffer Gabel, Frederik IIIs rådgiver og protegé, hersker med hård hånd som lensherre over Færøerne. Præsten Peder Børresen kommer til landet for at overtage det ringe kald som sjælesørger for Thorshavns fattige befolkning. Han oprøres af de forfærdelige tilstande og går med dødsforagt ind i kampen mod at overvinde uretfærdighederne og styrte Gabel.

Det fortryllede lys fra 1957 er Heinesen første novellesamling. Det gennemgående fokus er spændingsforholdet mellem dogmatisk religion og gammeldags folkelig overtro, men også sanseligheden, den blotte fortælleglæde og masser af lokalkolorit og mange sære eksistenser er der blevet plads til.

Digtsamlingen Den dunkle sol fra 1936 indeholder indeholder bl.a. samfundskritiske tekster mod nazismen."Her er virkelig fornemmelse af jord og rum, en vældig plastisk følelse, tingene bliver faste og spændte, står med deres evige tyngde, luver med deres farver, strammer sig i deres form" - Paul la Cour.

William Heinesens debutroman fra 1934 skildrer med frodigt lune den moderne tids indtog i et lille isoleret øsamfund, hvor middelalderlige tilstande stadig råder.

Heinesens skildring af en flok fattige færingers forsøg på at skabe sig en ny og selvstændig tilværelse ved at slå sig ned på en stump klippekyst, der er lige så arm som dem selv. Om menneskets kamp mod naturen, elementerne, ensomheden og tilværelsen.

Femten fortællinger om færøske fattigfolks trængsler og længsler.

Samfundskritisk digtsamling i tre dele; "Gudindernes dans", "Den hvide mand" og "Arken søsat". Første gang udgivet i 1961.

Novellesamlingen fra 1985 – som blev Heinesens sidste – er en blanding af erindringsfortællinger og fabulerende og mytiske fortællinger.

Novellesamling fra 1960. Fortæller om det spil, elskoven driver med menneskene, snart med tragisk udfald, snart så det mere kommer til at ligne en narredans.

William Heinesens novellesamling fra 1967 er bygget virkningsfuldt og afvekslende op og indrammes af to lange historier. Bogen åbner med miniatureromanen Leonard og Leonora, en bizar kærlighedsfortælling, som udspilles på baggrund af den hektiske periode i slutningen af attenhundredtallet, da spekulanter og fantaster startede store forretningsforetagender, holdt drønende fester og sendte pust af den store verden ind over Færøverne.I de følgende fortællinger fabulerer Heine...

"Nu har denne talentfulde mand udsendt en ny stor roman, hvormed han simpelthen rykker op i den europæiske mesterklasse."- Hans Kirk