Hvad karakteriserer et demokrati? Og er demokratiet den eneste ønskværdige styreform? Lægger demokratiet bånd på den enkeltes personlige frihed, eller styrker det den?Professor Justus Hartnack søger tilbage i filosofihistorien for at finde svar på en lang række spørgsmål om politik i teori og praksis. Bogen fokuserer på blandt andre Platon, Bertrand Russell og Ludwig Wittgenstein. Den består af en række essays og artikler, som både kan læses samlet og hver for sig. Bogen udkom førs...

De filosofiske essays i denne samling, som udkom første gang i 1960, omhandler en lang række forskellige filosofiske og idéhistoriske emner. En række af dem beskæftiger sig med begrebet fri vilje, andre med sandheden som et filosofisk problem, og atter andre betragter tidsbegreber og tidens retning.Justus Hartnack (1912-2005) var en dansk filosof, der i en lang årrække var professor ved Aarhus Universitet. Han begyndte at studere filosofi ved universitetet i Uppsala, da han under A...

Der tales og skrives meget om menneskerettigheder, og hvor vigtige de er. Men hvordan defineres de, og hvordan kan vi blive enige om, hvad der skal være en menneskerettighed? Filosofiprofessor Justus Hartnack beskriver de grundlæggende problemer og aspekter, som gør sig gældende, når vi forsøger at slå fast, hvorfor menneskerettigheder er så vigtige at bevare og forsvare.Bogen udkom første gang i 1994.Justus Hartnack (1912-2005) var en dansk filosof, der i en lang årrække v...

I perioden 1781 til 1807 skete der usædvanligt store forandringer i den europæiske filosofis udvikling. Professor Justus Hartnack beskriver periodens kvantespring inden for filosofien ud fra tidens to største filosoffer, Immanuel Kant og Georg Wilhelm Friedrich von Hegel. Selvom bogens fokus er på Kant og Hegel, fortæller Justus Hartnack også om nogle af periodens øvrige markante tænkere som David Hume, Johann Gottlieb Fichte og Friedrich von Schelling.”Fra Kant til Hegel. En nytol...

”Hvad skulle vi svare, hvis vi blev spurgt, hvad det er filosofien undersøger? Noget må det jo imidlertid være – så sandt som det at studere er at studere noget. Man kan jo ikke, uden at det er vrøvl, sige at man studerer, men at man ikke studerer noget. Hvad dette noget imidlertid er, er en ting filosoffer har haft – og har – svært ved at blive enige om.”I bogen ”Tænkning og virkelighed”, som udkom første gang i 1961, berører filosof og professor Justus Hartnack nogle af de mest c...

”Filosofiens historie”, som udkom første gang i 1992, giver en overskuelig og præcis indførelse i den europæiske filosofis historie helt tilbage fra de gamle grækere og op til 1800-tallet.Bogen beskæftiger sig blandt andet med Platon og hans syn på den ideelle stat, med Spinozas syn på moralfilosofien og naturalisme samt Humes og Kants forskellige tilgange til moralfilosofi.Justus Hartnack (1912-2005) var en dansk filosof, der i en lang årrække var professor ved Aarhus Univ...

Filosofi kan være svært at gå til, hvis man slet ikke har nogen erfaring med emnet. For at følge med i Justus Hartnacks grundbog ”Indførelse i filosofien” fra 1994 er det imidlertid kun nødvendigt at have en interesse for filosofi og lyst til at lære mere om den.Bogen beskæftiger sig med store filosofiske emner som erkendelsesteori, bevidstheden, etik og væren og beskriver, hvordan forskellige store filosoffer har beskæftiget sig med emnerne gennem filosofihistorien.Justus ...

”Hvad denne bog er om er en bestemmelse af filosofiens væsen. Bogen er med andre ord et svar på spørgsmålet: ’Hvad er filosofi?’ Til forskel fra det tilsvarende spørgsmål stillet til professionelle udøvere af andre videnskaber, hvor der vil være nogenlunde enighed om svaret, røber de svar, forskellige professionelle filosoffer giver, stor uenighed.”Filosofien forholder sig til alverdens begreber, problemer og systemer, men hvordan beskæftiger den sig egentlig med sig selv? Justus H...

”At skrive om filosofi og common sense kan synes provokerende. Den filosofiske tanke, således som filosofiens historie ofte tilsyneladende bevidner, indebærer en negation af common sense. Det er f.eks. ikke ligefrem i overensstemmelse med common sense at hævde, således som Eleaterne gjorde det, at al bevægelse og al forandring i virkeligheden er en illusion. Heller ikke kan den engelske empirismes påstand om, at virkeligheden er konstitueret af sanseindtryk – de såkaldte sanse-data – klass...

Immanuel Kants bidrag til filosofihistorien er så stort, at det kan være næsten uoverskueligt at gå i dybden med. Justus Hartnacks bog fra 1997 beskriver Immanuel Kants liv i hovedtræk og skitserer hans vigtigste teorier og tilgange til verden. Bogen beskæftiger sig blandt andet med Kants æstetik, kritik af dømmekraften, etik og erkendelsesteori.Justus Hartnack (1912-2005) var en dansk filosof, der i en lang årrække var professor ved Aarhus Universitet. Han begyndte at studere filo...

”Sproget er en nødvendig (men ikke tilstrækkelig) betingelse for filosofisk tænkning. Som der senere hen i denne bog skal argumenteres for, så kan man hverken tænke, tro, handle, eller endda have bevidsthed uden et sprog.”Sprog og filosofi hænger så uløseligt sammen, at det er ganske utænkeligt at forsøge at adskille filosofien fra sproget. Sproget er simpelthen en nødvendighed for, at filosofisk tankevirksomhed kan finde sted. I sin bog ”Mennesket og sproget” undersøger Justus Har...

I fem essays fortæller Justus Hartnack om nogle af de store filosofiske emner og største tænkere i det 19. og 20. århundrede. Samlingen indeholder en kritik af Heideggers filosofi, et essay om moral og etik, en beskrivelse af grundbegreberne i Hegels retsfilosofi, en diskussion af Kierkegaards angreb på Hegel samt et essay om dekonstruktion. Samlingen udkom første gang i 1996, men flere af dens essays har tidligere været trykt andre steder.Justus Hartnack (1912-2005) var en dansk f...